Skam kreativitet
Skam kreativitet

Din kreativitet kan hjælpe dig ud af skam


Lea Carlsen - 27 december, 2023

Kender du følelsen af at krølle en tegning sammen, før nogen ser den? Kan du krybe du i skjul bag andre, selv om du har en god idé? Eller opgiver du dine projekter, inden du har tænkt planerne til ende?

Skam. Det er ikke sikkert, at du opdager det, når du skruer ned for kreativiteten og laver om på dig selv for ikke at mærke ubehaget. Men det er ofte skam, der forhindrer de kreative udfoldelser.

En af de situationer, hvor jeg selv kan opleve skam, er, når jeg strikker. Jeg har sidder bøjet over strikkepindene med en vision om personlige farvesammensætninger og mønstre. Jeg glemmer alt andet omkring mig – også at jeg nybegynder med håndarbejde. Når jeg kigger op, føler jeg mig et øjeblik stolt, fordi det er lykkedes at strikke et tæppe, der minder mig om nordlys. Med lidt god vilje og sammenknebne øjne. Jeg har lyst til at vise det til nogen.

Så rammer skammen. Jeg ser mig selv og mit strikketøj udefra. Det er forestillingen om en andens dømmende blik. Hvis jeg ikke stopper mig selv, går der kun få minutter, før jeg er i gang med at trevle tæppet op og vikle garnnøglet stramt op igen.

Det handler om noget større end uldgarn og tabte masker. Skammen er en følelse, jeg kender fra mange andre områder af livet. Vi kender den alle sammen, for skam er en grundfølelse.

Hvor kommer skam fra? Hvorfor føler vi skam? Og hvordan er skam forbundet med kreativitet?

Derfor skammer vi os

Skam kaldes en social følelse. Den handler om forholdet mellem os selv og andre mennesker, og vi mærker skam, når vi frygter, at vi kan falde ud af fællesskabet. Hvis vi opfatter, at noget ved os er uacceptabelt i den sociale sammenhæng, hvor vi har brug for at høre til, skammer vi os. Resultatet er, at vi retter ind efter de fælles normer. Vi bliver hurtigt så trænede i skam, at vi kan få følelsen blot ved at vide, hvordan andre kan se negativt på os. Et strejf af tanken er nok. Det er dybest set en overlevelsesfunktion, fordi vi har brug for flokken.

Men skam er ikke kun en besværlig, biologisk betinget følelse, der handler om, at mennesker engang måtte beskytte hinanden mod vilde dyr i skoven og derfor skulle holde sammen. I vores moderne tilværelse dør vi måske ikke af sult og kulde, hvis vi bliver udstødt, men vi risikerer en følelse af ensomhed og isolation, hvor vores sind og selvfølelse ikke får næring.

Derfor er skam heller ikke kun negativt. Den er en slags sensor, der opfanger signaler om, at vi har brug for at justere på noget, hvis vi vil blive inden for de sociale normer. Ofte ved vi ikke engang, at det er skam, der er på spil, men vi registrerer, at noget er forkert og konkluderer, at det er os selv. Derfor kan vi i teorien være taknemmelige for skammen som funktion, fordi den redder os fra at blive udstødt af fællesskabet, hvor vi finder tryghed.

Ingen grænser for skam

Når vi skammer os, kan det brede sig fra det lille hul i strikketøjet til at gælde hele den person, vi er. Alt er uacceptabelt og skal gemmes væk. Det særlige ved skam er nemlig, at det ikke kun handler om en fejl, vi har begået, og som vi kan rette op på. Det hjælper ikke noget at blive bedre til at strikke. Skam handler om selve det at eksistere, om at findes i verden og have en plads, hvor vi kan høre til. Hvis vi har en fejl, kan vi kun udbedre den, hvis vi hurtigst muligt fjerner det skamfulde. Også selv om det betyder, at vi kryber i skjul, hvor ingen kan se os.

Annie Ernaux Skammen

Annie Ernaux om skam, der breder sig

”Skammen indebærer dette: indtrykket af at nu kan alt ske med det, det holder aldrig op, skammen har brug for endnu mere skam.”

Annie Ernaux: Skammen

Camoufleret skam og selvangreb

Vi vil helst være fri for at føle skam. Skam kan give fysisk ubehag i hele kroppen, næsten som en væmmelse ved os selv og det, vi skammer os over. Derfor forsøger vi at undgå at tænke på, at den følelse overhovedet findes, når bare synet af strikkepindene, notesblokken eller guitaren kan gøres os skamfulde.

Der kan ofte følge selvangreb med, når vi skammer os, fordi vi med de negative udtalelser om os selv, lader andre vide, at vi justerer på den adfærd, vi skammer os over. Skuffelsen over vores egne evner, kan også blive til nådesløs kritik af andre. Hvis vi kan pege på andres fejl, kan vi føle os mere trygge ved vores egen position.

Skammen bliver altså camoufleret som andre følelser, men vi nødt til at kunne genkende, at det er skam, før vi kan kalde angrebene til våbenhvile.

Det er udfordrende overhovedet at tænke på skam, og derfor er det svært at håndtere følelsen. Jeg mærker det selv, mens jeg skriver. Ordet giver mig kvalme. Jeg trækker skuldrene lidt op, sænker hovedet og krummer ryggen. Den fysiske fornemmelse af skam melder sig, bare fordi jeg forholder mig til, at følelsen findes. Skammen bliver en realitet, når jeg tænker på den, og jeg begynder at tvivle på det, jeg arbejder med. Giver teksten overhovedet mening? Er den relevant? Og hvem har egentlig lyst til at læse om min kvalme og mit strikketøj? Måske skal jeg slette den igen? På den måde ville jeg blive fri for at skamme mig over det, jeg skriver, men der ville også kun ligge et tomt dokument tilbage på computeren.

Kreativitet er det modsatte af skam

Når du er kreativ, skaber du noget nyt, hvor du selv bliver synlig. Du sætter dig selv ud i verden med det, du har fundet på. Det kan føles dybt tilfredsstillende at skabe noget, hvor der før var ingenting. Det gælder både, hvis du også strikker et tæppe i sofaen, kaster dig ud i store vægmalerier på husmuren, eller hvis du foreslår en kreativ løsning på et fælles problem på din arbejdsplads.

Når du skaber noget kreativt, kan du komme ind i en tilstand, hvor du et øjeblik glemmer at skamme dig. Det kan opleves som et særligt flow, hvor omgivelserne forsvinder, og du kan folde dig ud. I den proces ligger en følelse af glæde og frihed, fordi du slipper alle tanker om andres dom. De bånd, du kan lægge på dig selv, strammer ikke længere, og derfor kan du være mere dig selv.

At blive set

Når du har fået en idé og ført den ud i livet, giver du også andre muligheden for at se dig.

Vi mennesker vokser i andres blik. Vi har simpelthen brug for at andre kan se og anerkende, hvem vi er, for at vi også selv kan mærke det tydeligt. Det er ikke et spørgsmål om at få ros og likes, hvor vi bliver gransket med et vurderende blik, men om at mærke en oprigtig interesse for os som mennesker.

For at skammen skal lette, og vi skal mærke vores naturlige plads i verden, har vi brug for at andre omkring os spejler den del af os, som vi har bragt frem i lyset. Det er altså selvfølelsen, vi har med at gøre.

Derfor er skam og kreativitet også tæt forbundet. Når vi skaber noget kreativt, risikerer vi at blive afvist. Men vi kan også opnå en livnærende følelse af, at andre kommer os i møde, ser os og anerkender det, vi har at give verden. Med kreativiteten øver du dig altså i at blive set, og derfor handler også om at vælge dit publikum.

Knausgård om skam. Min kamp 1

Karl Ove Knausgård om en fars dømmende blik

”Han skulle ikke få glæden ved at se mine blanke øjne. Skammen over at jeg var ved at græde, femten, snart seksten år gammel, var stærkere end ydmygelsen over at han abede efter mig. Jeg græd normalt ikke længere, men min far havde et greb om mig jeg ikke kunne slippe ud af.”

Karl Ove Knausgård: Min kamp (1)

Sådan kommer du videre fra skam

Skam kan ligge i lag. Gamle følelser fra folkeskolens drillerier kan gemme sig under de nye oplevelser med at gå i stå, når du sætter dig for at skrive det, du har på hjerte. Det er, som om nederlag og afvisning ændrer form og siver ind i det ubehag, du mærker nu.

Før du kan komme videre, må du blive bevidst om, hvad følelsen reelt indeholder. Det er ikke sikkert, at du ved, hvorfor du får ondt i maven over dit projekt. Men når du først har tilladt dig selv at tænke, ”Hm, måske er det skam?”, kan du også vente lidt med at strege digtet ud eller trevle strikketøjet op.

Da skam er en social følelse, er det også i relationen til andre, du kan træde ud af skammen, men i første omgang kan du også selv blive den, der hjælper dig videre.

Tag dig selv i hånden, når du skammer dig

Når du føler skam, mens du sidder alene ved skrivebordet og forestiller dig andres dømmende blikke, har du brug for din egen nænsomhed: at du taler pænt og støttende til dig selv, før du krøller sammen, sletter, river, flår og trevler dig selv op.

Forestil dig et barn, der er genert og ikke tør at synge en sang for hele skolen. Kan du mærke, hvordan det ville være for det barn at blive skubbet frem på scenen med en mikrofon i hånden?

Når vi skammer os, har vi brug for at blive mødt med respekt for det sarte og særlige, vi alle har i os. Vi har brug for at mærke, at vi kan vise os for verden uden at miste fællesskabets beskyttelse. Hvis du forestiller dig barnet, der skal synge, kan du måske også mærke, hvordan det ville være, hvis en ven holdt barnet i hånden og gik med ud på scenen?

Du kan gøre det samme for dig selv, når du skammer dig. Gå lidt langsommere frem, hold pauser undervejs i projektet og tillad dig selv at mærke, hvad der sker i dig. Anerkend også dig selv for de små skridt. Det kan godt være, at du ikke står på de allerstørste scener og synger for et dommerpanel, men du har guitaren med til sommerfesten med vennerne, og måske går det meget fint? Du kan sagtens have ambitioner og store drømme, mens du samtidig har lov til at folde kreativiteten ud i dit egent tempo.

Hjælper terapi på skam?

Skam er ikke en sygdom, der skal behandles. Vi har brug for at kunne føle skam, når der opstår situationer, hvor vi overskrider fællesskabets normer uden at ønske det. Alle de små justeringer i hverdagen er vigtige for, at vi kan leve nogenlunde harmonisk sammen med andre mennesker.

Derfor skal du heller ikke skamme dig over, at du føler skam. Det kan udvikle sig til en uløselig knude, hvor du bare hurtigst muligt vil blive fri af skam, og derfor bebrejder dig selv, når du mærker den.

Inde bag skammen ligger et ønske om at blive set og mødt af andre mennesker. Hvis du forstår skamfølelsen som en skjult længsel efter at kunne folde dig ud, være kreativ og udtrykke dig som dig selv, kan du måske også se, hvordan du bedst håndterer din skam. Skam kan dog også opleves meget komplekst og fastlåst, og i den situation kan det hjælpe, at tale med andre om det, der blokkerer.

Det kan føles skræmmende og uoverskueligt, når skammen begynder at løsne sit greb, fordi du mærker en ny frihed. Der kan også komme en sorg over alt det, du er gået glip af, mens skammen holdt dig tilbage fra den frie udfoldelse. Alt det, kan du arbejde med i terapien.

Det vigtigste, du selv kan gøre, når du mærker skam, er at tage følelsen i hånden og tale venligt både til dig selv og andre om det, du drømmer om at folde ud.

Kort sagt om skam og kreativitet

Skam er en social følelse, der skal hjælpe dig til at blive inden for fællesskabets beskyttende rammer. Men skam kan også forhindre dig i at vise verden, hvem du er. Her hjælper din kreativitet, fordi du ved at skabe og folde kreativiteten ud, kan møde dig selv med nænsomhed, der løsner skammens knude.

Hold fokus på processen. Fordyb dig i det, du elsker at lave. Hold fast i dig selv, når du slipper projektet og måske mærker en bølge af skam skylle ind over dig. Mærk glæden og friheden i din kreativitet.

Læs mere i blogindlægget om, hvordan du kan folde din kreativitet ud i en skrivepraksis.

Jeg afholder også terapeutiske skrivegrupper, hvor du kan arbejde med din kreativitet i trygge rammer. Læs mere på hjemmesiden om skrivegrupperne og tilmelding.

Den amerikanske forsker Brené Brown har undersøgt fænomenet skam og sårbarhed gennem flere år, og hun formidler sin forskning i både bøger og foredrag, der kan findes online.

 

psykoterapi og terapeutiske skrivegrupper v/ Lea Carlsen

Litteraturlisten

Annie Ernaux: Skammen, Gads Forlag (2022)

Karl Ove Knausgård: Min kamp 1, Lindhardt og Ringhof (2011)

Vibeke Skov: Skam og kreativitet. Fra affekt til individuation, Forlaget Marcus (2018)

Lars J Sørensen: Skam – medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord, Hans Reitzels Forlag (2013)

Lars J. Sørensen: Skammen, nuet og nærværet, Dansk Psykologisk forlag (2023)

Ole Vedfelt: Bevidsthed, Gyldendal (1996)