Terapeutisk brevskrivning skriveterapi
Terapeutisk brevskrivning skriveterapi

Skriv et brev, du aldrig sender


Lea Carlsen - 29 januar, 2024

Terapeutiske breve er til dig selv

Med terapeutisk brevskrivning kan du formulere tanker, der ellers ikke bliver hørt. Du kan arbejde med dit forhold til dig selv og din omverden uden at kende adressen. Og du kan selv sætte tempoet for processen, fordi du ikke venter på svar.

De fleste af os kender det, at vi har samtaler med andre mennesker i tankerne. Tankesamtalerne har en tendens til at gentage sig og gå i ring. Vi siger de samme sandheder, beskriver den samme oplevelse og udtrykker de samme følelser. Om og om igen. Tankesamtalerne vikler sig ind i hinanden og kommer ikke rigtig videre.

Jeg kan mærke, at der falder ro over ordene, når jeg sætter mig med notesbogen og skriver et brev. Jeg kan fordybe mig og sende mit fokus i en ny retning. Når der står et navn øverst på siden, bliver min tone mere konkret. Måske kan jeg læse i brevet, at jeg har det anderledes, end jeg troede. Eller jeg kan forstå omstændighederne for det svære på en anden måde. Derfor er der vigtige budskaber i de terapeutiske breve, selv om de aldrig bliver sendt.

Det er min erfaring, at de breve, jeg skriver for min egen skyld uden at sende dem, kan skabe større forandringer end dem, der når frem til en modtager. Det er to helt forskellige måder at skrive på, og derfor beslutter jeg, inden jeg skriver brevet, om det skal blive liggende i notesbogen.

Du skriver til dig selv

Hvorfor overhovedet skrive et brev, når ingen skal modtage det? Det er selvfølgelig for din egen skyld, at du skriver de breve, som ikke skal videre i postkassen. Når du formulerer teksten som et brev til en person, får du nemlig kontakt til den del af dig selv, som du forbinder med den person. Det er altså ikke din kæreste, der lige er gået ned for at købe ind til aftensmad, som du skriver til. Det er dit eget indre billede af din kæreste, og det er din egen forståelse af jeres forhold, som brevet handler om.

Du skriver alligevel, som om brevet er henvendt til din kæreste i stedet for at skrive en tekst om hende, fordi det giver en mere direkte forbindelse til dit billede af din kæreste og jeres forhold. Du kan se forholdet fra en ny vinkel, detaljerne bliver mere nuancerede og du giver dig selv bedre plads, når du tager ordet i et brev.

Derfor kan du også skrive breve, der er henvendt til mennesker, du har mistet. Eller du kan skrive til en særlig side af dig selv. Det kan være din indre kreative kunstmaler eller din indre flittige arbejdshest. Det centrale er, hvordan du ser, den relation eller de følelser, du skriver til. Alt det bliver mere klart, når du først kommer i gang med brevskrivningen.

Jeg inddeler den terapeutiske brevskrivning i tre typer af breve. Den første er de breve, vi normalt forbinder med brevskrivning, hvor du henvender dig til en person, du kender, og som du gerne vil formidle noget til. I den anden type breve er det dig selv, der er modtager. Den tredje type breve henvender sig til bestemte følelser eller tilstande, der er en del af dig.

Alle tre typer af breve kan blive en del af en proces, hvor du undersøger en konflikt eller et særligt område af dit liv.

Jeg vil først give dig nogle overordnede råd til terapeutisk brevskrivning, og derefter ser vi lidt nærmere på de forskellige typer af breve. Til sidst får du forslag til, hvordan du kan arbejde i et længere forløb med samme tema.

Terapeutisk brevskrivning

Når du sætter dig for at skrive breve eller andre former for skriveterapeutiske øvelser, er det en god idé, at du forbereder dig lidt.

Sørg for, at du har ro omkring dig. At du er alene med din notesbog eller sidder et sted, hvor ingen forstyrrer dig. Nogen har brug for at sætte scenen med lys, puder og te, andre har en mere nøgterne tilgang til skrivningen, så prøv dig frem og mærk, hvordan du skriver bedst.

Skriv gerne i hånden med pen eller blyant på papir. En computer minder for mange om arbejde, og en notesbog giver dig mulighed for at skabe et mere privat rum, hvor du ikke har adgang til andet end dine egne tanker.

Sid lidt og indstil dig på den opgave, du skal i gang med. Luk eventuelt øjnene og træk vejret dybt, så der kommer ro på kroppen.

Du kan sætte et ur til at ringe efter et kvarter eller 20 minutter. Måske bliver du ikke færdig med dit brev, men afslut den tanke, du sidder med, og læg derefter notesbogen væk. Det kan give en god tryghed i arbejdet, at det er uret, som bestemmer, hvornår du er færdig.

Det er slet ikke sikkert, at du skriver dig frem til dybe indsigter eller store forløsninger. Men alene det at indstille tankerne på en ny position med terapeutisk brevskrivning, kan måske give andre perspektiver på de emner og konflikter, du undersøger i brevet.

Kære

Skriv navnet øverst, som om det var et rigtigt brev. Når du henvender dig direkte til nogen, får du et mere fokuseret blik på relationen og kan fordybe dig. Derfor er det vigtigt, at du stiler dit brev til en person. Du bestemmer selv, om du vil indlede brevet med ”kære”, ”hej”, eller om du blot skriver navnet. Det vigtigste er, at teksten har en retning.

Hvis du skriver et brev til en følelse eller en tilstand, skal du også tiltale den i brevet. Du forestiller dig den som en person og skriver ”Kære skyldfølelse” eller ”Hej FOMO”.

Drop høfligheden

Ordet er frit, og nu har du muligheden for at sige alt det, du har på sinde. Du kan tillade dig at bande og skrive grimt, du kan skrive ting, du senere fortryder. Du kan modsige dig selv og udtrykke dine inderste længsler.

Du har altid ret, når du skriver terapeutiske breve, fordi det er din egen tankeverden, du undersøger. Du behøver ikke overbevise nogen eller forsvare dig, fordi det er din egen forståelse, det handler om. Du kan skifte holdning og senere skrive noget helt andet, fordi det at skrive brevet har forandret dit blik på relationen.

Ret ikke dine egne fejl

Det kan være svært at finde ordene, hvis du skriver et terapeutisk brev til din bedste veninde om en situation, hvor du føler, hun har svigtet dig. Måske falder sætningerne fra hinanden? Er der flere stavefejl, end der plejer? Eller er du nødt til at starte forfra på samme afsnit flere gange? Alt det kan være tegn på, at du nærmer dig det, der gør ondt. Giv derfor dig selv lov til at skrive, uanset hvor mange stavefejl og kludrede sætninger, der kommer i teksten. Og lad fejlene stå, for de er meget værd i processen.

Vær opmærksom på dig selv

Du kan få forskellige reaktioner, mens du skriver breve. Både fysiske fornemmelser i kroppen og uventede følelser kan dukke op. Undervejs kan du notere, hvad du mærker. Er det en varm glæde, der breder sig i brystet? Eller en irritation, der giver uro i benene? Skriv det i en parentes eller i brevets margin. Bare det at notere dine reaktioner kan give dig mere ro til at registrere dem og måske blive klogere på, hvad det gør ved dig at arbejde med de temaer, du forholder dig til.

De nære relationer

Det er ikke sjældent, at vores nære relationer også er komplekse. Selv om du føler kærlighed, mærker du måske også kedsomhed eller sorg? Eller du er vred, men har også skyldfølelse? I denne type terapeutisk brevskrivning, hvor du henvender dig til en anden, kan du blive klogere på de komplekse følelser.

Hvis du har kendt en person hele dit liv, kan der findes mange situationer, minder og erfaringer som fylder dig, når du tænker på den person. Prøv at holde dig til et enkelt aspekt af relationen, når du skriver et terapeutisk brev.

Det kan hjælpe dig, hvis du eksplicit formulerer, hvad du vil fokusere på: ”Kære mor, jeg vil gerne skrive et brev til dig om min skuffelse”, ”Kære bedstefar, jeg har lyst til at fortælle dig om min taknemmelighed”, ”Kære storebror, jeg vil gerne sætte ord på, hvordan jeg havde det, da vi var på sommerferie sammen.”

Når du har skrevet om en bestemt følelse eller situation, kan du senere skrive endnu et brev til samme modtager om noget andet. Det kan blive overvældende eller uoverskueligt, hvis du får for meget materiale med. Formålet er, at du kan fordybe dig og give plads til detaljer. Du behøver ikke kunne forstå alt i første omgang. Nogle gange kan et smalt fokus blive et billede, der giver klarhed over meget mere.

Svar på Helgas Brev Brevroman Terapeutisk brevskrivning

Brevroman om fåreavl og kærlighed

”Tilgiv mig, Kære Helga.

Jeg blev en smule ophidset. Det betyder ikke noget. Og selvfølgelig, når jeg betragter sagen udefra, kan det ikke afgøres, hvad der er værst, min stædighed med at ville hutle sig igennem her eller din stolthed. En ting er dog sikkert, ingen af os ville give os.

(…)

Jeg fortryder intet, Helga. Siden du ville have det sådan. Derfor vil jeg hævde, at der i virkeligheden aldrig var tale om noget valg fra min side.

Bergsveinn Birgisson: Svar på Helgas Brev. En kærlighedshistorie

Skriv breve til dig selv

Kender du følelsen af, at du ville ønske, du kunne rejse tilbage i tiden og berolige, måske trøste, den forvirrede 15-årige, du engang var? Eller at du kunne række ud til dig selv i fremtiden og få en seriøs snak om udsigterne? Det kan du i den type terapeutiske breve, hvor du skriver til dig selv.

Det er sider af dig selv, du skriver til. Både modtager og afsender er dig, men de optræder som hver sin person, der repræsenterer forskellige positioner. Det kan være et brev, du skriver til dig selv som det barn, der altid blev hentet til sidst i børnehaven. Eller du skriver et brev til dig selv, som den forælder, du gerne vil være. Den forestilling om dig selv som barn eller fremtidig forælder, findes også her og nu i din tankeverden. Du kan ikke ændre fortiden med et brev og heller ikke bestemme over fremtiden, men du kan forandre dit eget billede af dig selv. Og den forandring kan blive forløsende.

Når du skriver breve til dig selv, kan du også vælge at have et bestemt fokus, der hjælper dig med at kaste nyt lys. ”Kære Karoline. Jeg vil gerne skrive et brev til dig om, hvor modig jeg synes, du var, da du sagde dit job op, fordi du fik stress.”

Det er især en god idé, hvis du har tendens til at blive selvkritisk, fordi du med et fokus kan fastholde en mere positiv og forstående vinkel. Det handler ikke om at skrive uærligt, men om at udfolde alternative tanker i fred og ro.

Dine forskellige roller

I den sidste type terapeutiske breve skriver du til en følelse eller tilstand i dig selv, som du har brug for at blive klogere på.

Vi har alle sammen forskellige roller, som vi kan tage på os – og som vi måske forbinder med bestemte følelser eller tilstande – og dem skifter vi imellem afhængig af situationen. Ofte opdager vi det ikke engang. Når du holder møde med kolleger på arbejdet, udtrykker du dig anderledes, end når du besøger din familie til jul, og det er sikkert naturligt for dig at skifte mellem rollerne. Der hører et helt sæt følelser og stemninger til hver af de roller, og det er blandt andet dem, du kan undersøge, når du skriver terapeutiske breve.

Det kan virke foruroligende at skrive til et aspekt af dig selv, som om det var en selvstændig person. Men selv om du iklæder dine følelser en bestemt personlighed og skriver til den, er det ikke ensbetydende med alvorlig psykisk sygdom, som vi ofte ser det i film.

Dine breve er en kreativ undersøgelse. Det betyder ikke, at du er din vrede eller misundelse. Følelserne findes i dig, de er ikke hele dig. Selv om du kigger på dem udefra, som de var personer, har du stadig fat i dig selv og skifter ikke personlighed.

Med et brev kan du zoome ind på forskellige områder af dit liv, som du undrer dig over eller har besvær med. Hvordan har du det egentlig med din FOMO? Hvad ville du sige til den side af dig selv, hvis du kunne? Har I det sjovt sammen? Synes du, at den styrer dit liv for meget? Når du tillader dig at dvæle ved forskellige nuancer i dine egne følelse eller de roller, du har i hverdagen, kan du opnå en ny forståelse af dig selv.

Terapeutisk brevskrivning i forløb

De terapeutiske breve kan blive en del af din personlige udviklingsproces. Her vil jeg komme ind på nogle af mulighederne for at arbejde med brevene i et længere forløb.

Når du har skrevet et brev, hvor du har reflekteret over en konflikt eller en relation, kan du opleve, at du står et andet sted i forhold til emnet. Det kan ændre betydning, eller du ser nye nuancer, som du gerne vil afklare. Slå op på en ny side i notesbogen og skriv et nyt brev.

Det kan i sig selv være befriende, at du har lov til at modsige dig selv og ændre holdning. To breve til den samme person kan også have forskelligt indhold, der belyser hvert sit aspekt af jeres relation:  ”Hej Pernille! Jeg vil gerne skrive et brev til dig om min jalousi.” Og ”Kære Pernille. Jeg skriver til dig, fordi jeg vil fortælle om min dybe beundring.” Når du giver plads til, at begge følelser gælder, udvider du dit eget indre repertoire og din fleksibilitet.

Du kan også skrive breve om samme tema flere gange gennem længere tid og se, hvordan det udvikler sig med dit forhold til din egen generthed. Hvis du får øje på, at du sidder fast i de samme følelser, og hele tiden udtrykker dig på samme måde, selv om du ønsker en forandring, kan du overveje, om du har brug for at arbejde med de aspekter på en anden måde i terapi.

I det hele taget er terapeutisk brevskrivning en klassisk del af mange former for psykoterapi. Hvis du er i gang med et terapeutisk forløb, kan du måske have glæde af at inddrage brevskrivningen i dine egne refleksioner. Tal med din terapeut om det, hvis du føler, det kan støtte dig.

Pas på dig selv

Når du skriver breve til dig selv – om dig selv – kan du se det som en del af processen, at du også passer på dig selv. Gå ikke ind i det mest selvkritiske og negative, du kan komme i tanke om. Benyt dig ikke af chancen til at skælde ud over det, du er utilfreds med ved dig selv. Og brug ikke brevet som en bortforklaring af det, du skammer dig over.

Selv om du ser dig selv og dine valg anderledes nu, end da du var ung, kommer der ikke noget godt ud af at skrive en reprimande. De positive, nysgerrige spørgsmål åbner vejen for forståelse. Også når det er dig selv, det handler om.

Hvis du bliver overvældet i processen med brevskrivning, så læg det hele væk. Ubehag er måske en del af udviklingen, men fortvivlelse, sortsyn eller negative tankespiraler er grund til at stoppe op og tale med nogen, der kan støtte dig.

Send ikke brevet, selv om du har adressen

Selv om et brev er stilet til en bestemt person, vil det ikke gavne nogen, at de får lov til at læse brevet. Heller ikke dig selv. Andre har ikke oplevet den udvikling, du har været igennem. De kan sikkert ikke se den samme mening som dig, og hvis du indvier dem i din brevskrivning, kan du åbne for tanker,  følelser og måske misforståelser, som du ikke er klar til at diskutere.

Hvis du har brug for at dele din oplevelse med nogen, kan du fortælle om processen til en fortrolig ven eller din terapeut. Tag udgangspunkt i, hvordan det har været for dig at skrive. Hvorfor valgte du den form? Hvilke forventninger havde du? Hvordan gik det? Var noget svært i processen? Var noget godt? Hvor står du nu? De overvejelser kan du også skrive om i din notesbog, hvis du har brug for at reflektere undervejs. Det kan støtte dig til at se brevene som en undersøgende proces, der ikke skal videre i postkassen, selv om du har adressen.

Det kan være fristende at smide brevet ud, hvis du synes, du har afsluttet noget ved at skrive om det. Men du kan også gemme brevet i din notesbog og vende tilbage til det senere for at kunne reflektere over, hvordan du har udviklet dig. Måske kan det brev, du skriver nu, blive afsæt for et længere forløb af breve over tid.

 

Mere om breve og skrivning

Hvis du har lyst til at undersøge mere om terapeutisk brevskrivning og skriveterapi, kan du læse med her på bloggen om skrivepraksis.

Jeg afholder også terapeutiske skrivegrupper, hvor vi blandt andet arbejder med breve.

Endelig kan du blive inspireret til din egen brevskrivning ved at læse brevromaner og bøger om brevskrivning.


psykoterapi og terapeutiske skrivegrupper v/ Lea Carlsen

Litteraturlisten

Annette Aggerbeck: Skriveterapi – din guide til personlig vækst. Forlaget Respekta (2022)

Kursuspapirer fra skrivegruppe hos psykoterapeut MPF Kamilla Baagø.

Bergsveinn Birgisson: Svar på Helgas Brev. En kærlighedshistorie. C&K Forlag (2010)

Peder Terpager Rasmussen & Karl Tomm: Skriveprocessen som terapi. Månedsskrift for praktisk lægegerning. Maj 2000. 78. årgang.

Ole Vedfelt: Delpersonligheder, objektrelationer og kybernetisk netværksteori. Psyke og logos, 2000, nr. 2 s. 542-563, Dansk Psykologisk forlag.