Faglitteratur om psykoterapi, mental sundhed og terapeutiske behandlingsformer
Faglitteratur om psykoterapi, mental sundhed og terapeutiske behandlingsformer

Bogreolen: Faglitteratur


Lea Carlsen - 13 maj, 2024

Litteratur om psykoterapi og psykologi. Om terapeutiske metoder, skriveterapi, kreativitet, læsning, meditation og erfaring fra terapilokalet. Mest om det der danner teoretisk baggrund og inspiration for mit arbejde som psykoterapeut.

På min instagram kan du finde flere læseoplevelser og litteraturlæsninger.

 

Annette Aggerbeck: Skriveterapi. Din guide til personlig vækst

Lister og tekst punktform kan have en næsten beroligende virkning på mig. Jeg kan lide en håndbog, der ikke tøver med sit overblik, og sådan en bog er Annette Aggerbecks Skriveterapi. Den er en slags katalog over skriveøvelser og praktiske anvisninger, som jeg kan arbejde videre med. Jeg slår op i den for at blive inspireret til min egen skrivepraksis eller i de terapeutiske skrivegrupper. Der er meget mere, end jeg nogensinde kan bruge, og jeg tilsætter altid det, der er gør skrivningen til min egen.

Aggerbeck skriveterapi katalog over skriveøvelser

Annette Aggerbeck: Skriveterapi

Annette Aggerbeck: Skriveterapi

Annette Aggerbeck: Skriveterapi

 

 

Gabor Maté (med Daniel Maté): The Myth of Normal – Trauma, illness & healing in a toxic culture

På en ferie i Holland løb jeg tør for læsning, men fandt kun fagbøger på engelsk i den lille bogcafé, hvor jeg ledte efter litteratur til resten af ferien. Jeg vidste, at jeg gerne ville læse Gabor Matés bog, for han er en stor kapacitet inden for misbrugsbehandling og traumeterapi. Men som ferielæsning?

Mange kopper kaffe senere kunne jeg konstatere, at selv om det er tunge emner, har Maté et blik på mennesker, der er fuld af håb. Det er en bog, der giver støtte og stof til eftertanke, fordi Maté peger ud i samfundet, når han finder årsager til psykisk mistrivsel, men han peger til gengæld på menneskers evne til empati, når han viser muligheder for bedre mental sundhed.

Maté Traumeterapi misbrugsbehandling psykoterapi

Gabor Maté with Daniel Maté: The Myth of Normal

Gabor Maté with Daniel Maté: The Myth of Normal

 

Marianne Raakilde Jespersen, Lasse R Gammelgaard og Signe Uldbjerg: Skrivning og sundhed

I kommunen og på hospitalet, blandt stressramte gymnasielever og i workshops for alvorligt kræftsyge. Overalt opdager fagfolk og forskere, at skrivningen kan have positiv effekt. I bogen Skrivning og sundhed er der 17 undersøgelser af, hvordan skrivningen kan støtte både i sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner.

Læs om muligheder for at deltage i en terapeutisk skrivegruppe eller et individuelt forløb med skriveterapi.

Skrivning og sundhed, skriveterapi, psykoterapi, psykisk sårbarhed, stress

Raakilde Jespersen, Gammelgaard, Uldbjerg (red.): Skrivning og sundhed.

Skrivning og sundhed, mental sundhed, stress, psykisk sårbarhed

Raakilde Jespersen, Gammelgaard og Uldbjerg (red.): Skrivning og sundhed

 

Irvin Yalom: Bevægende møder – En psykoterapeuts erindringer

Jeg bladrer rundt i min bogreol. Der må da være nogen, der har skrevet om det, jeg går og bakser med. Det er der altid. Et sted at sætte af fra, når jeg tænker videre. Jeg leder blandt de yngre forfattere, for de må jo vide noget.

Om nærvær online. Om at mødes på skærmen og mærke, at vi er sammen. Om at vi kan nå hinanden, selv om det er via WiFi.

Jeg finder ikke rigtig noget, opgiver og lægger mig på sofaen med en bog. Den gamle, kloge psykoterapeut Irvin Yaloms erindringer.

Pludselig læser jeg: “I over et år mødtes hun og jeg en gang om ugen via Skype. Eftersom hendes ansigt fyldte hele min computerskærm, begyndte jeg at føle en vis nærhed, og inden længe var det, som om de tusindevis af kilometer, der adskilte os, forsvandt.”

Yalom er født i 1931 og altså på ingen måde digitalt indfødt, men han skriver alligevel om at afprøve terapi på teknologiens platforme. Han beskriver både sine forbehold og sin nysgerrig over for de nye former for terapi.

Jeg beundrer Yaloms livslange interesse for andre mennesker i deres tid. Og registrerer, at min egen fordom åbenbart sniger sig ind, når jeg leder efter én, der ved noget om at skabe nærvær i et digitalt rum.

Du kan læse mere om terapi online her. 

Yalom psykoterapi online terapi

Irvin Yalom: Bevægende møder. En psykoterapeuts erindringer.

Psykoterapi online terapi Yalom erfaringer

Irvin Yalom: Bevægende møder. En psykoterapeuts erindringer.

 

Helle Winther, Jim Toft og Simo Køppe (red.): Kunst, krop og terapi

Kunst, krop og terapi er en inspirerende buket af teori og praktiske anvisninger til forskellige terapiformer.

Her er danseterapi, musikterapi, dramaterapi, billedkunstterapi, legeterapi, kropsterapi, skriveterapi, naturterapi – og familieidræt i terapeutisk perspektiv. Der er så meget at udforske. Jeg købte bogen for at læse om skriveterapi, men er også blevet meget optaget af forbindelsen til andre kreative, oplevelsesorienterede terapiformer.

Igen bliver jeg mindet om, at livet – både i og uden for terapilokalet – ikke skal løses, men udforskes.

Du kan læse mere om skriveterapi og kreativitet her på bloggen.

Kunst, krop og terapi. Fagbog. Winther, Toft og Køppe.

Winther, Toft og Køppe (red.): Kunst krop og terapi. Blandt andet med artikel af Bundesen og Rosenbaum om skrivning

Citat om skriveterapi Bundesen og Bent Rosenbaum

Winther, Toft og Køppe (red.): Kunst, krop og terapi. Citat fra artikel af Bundesen og Rosenbaum.

Kunst krop og terapi. Skriveterapi terapeutiske skrivegrupper

Winther, Toft og Køppe (red.): Kunst, krop og terapi. Citat fra artikel af Bundesen og Rosenbaum.

Terapi kreativitet selvværd. Skriveterapi. Bundesen Rosenbaum

Winther, Toft og Køppe (red.): Kunst, krop og terapi. Citat fra artikel af Bundesen og Rosenbaum.

Lori Gottlieb: Måske skulle du snakke med nogen

Jeg læser psykologen Lori Gottliebs beretning om en periode i livet, hvor hun er i dyb krise og må i terapi hos en anden, erfaren psykolog, mens hun selv hjælper og støtter sine egne klienter.

Gottlieb minder på en fin måde om, at psykologer og psykoterapeuter ikke skal være urealistisk kompetente i livet. Det bedste en terapeut kan være er menneske: med tvivl, sorg, kærlighed, usikkerhed, begejstring, kriser, angst, nærvær og glæde – hele balladen – som en del af sin erfaring. Hvis vi kan have alt det med og stadig lytte til andre, der har brug for at tale med nogen, er vi godt i gang.

Lori Gottlieb har brevkassen ‘Dear Therapist’ i The Atlantic, hvor hun deler flere råd og overvejelser om terapi.

Terapeutiske erfaringer Psykoterapi og selvbiografi. Lori Gottlieb Måske skulle du snakke med nogen

Lori Gottlieb: Måske skulle du snakke med nogen

Brevkasse Lori Gottlieb, psykoterapi

Lori Gottlieb: Dear Therapist. Brevkasse i The Atlantic

Ole Vedfelt: Ubevidst intelligens

Da jeg besluttede mig for at blive psykoterapeut, var jeg til flere forskellige introduktionskurser og præsentationsaftner på institutter, der tilbyder 4-årige uddannelsesforløb. Alle sammen spændende og med hver deres solide teoretiske forankring. Men der skete noget særligt, da jeg var til informationsmøde på Vedfelt Instituttet. Det var noget med menneskesynet, der klingede ind hos mig. Det var kreativteten og et fokus på menneskers ressourcer. Jeg fik lyst til at blive siddende, efter mødet var slut. Også længere end de 4 år, uddannelsen varede.

Når man har det sådan, må man jo købe en bog.

Ubevidst Intelligens blev en slags grundbog på studiet, da jeg begyndte på uddannelsen kort tid efter. Selv om vi integrerer  andre teorier og metoder i det psykoterapeutiske arbejde, er det ofte den bog, jeg vender tilbage til, når jeg har brug for inspiration.

Ole Vedfelt Ubevidst Intelligens

Ole Vedfelt: Ubevidst Intelligens

Ole Vedfelt Ubevidst Intelligens tekst

Ole Vedfelt: Ubevidst Intelligens